Forretningsbetingelser

Gyldighed

Nærværende forretningsbetingelser gælder med mindre andet er aftalt skriftligt, ved indgåelse af aftale om køb af ydelser fra virksomheden Anne Stald, cvr. 38672886.

Sessioner

Coachingsessionerne foregår over telefonen. Samtalerne foregår i tidsrummet 9-15 på hverdage. 

Du ringer altid til mig på 2993 3347. Jeg anbefaler, at du bruger headset.

Medbring altid dit hjemmearbejde, din kalender og noget at skrive med og på til vores sessioner. Det er dit ansvar at holde styr på de ting og commitments, vi aftaler i en session. Køb eventuelt en notesbog, som du dedikerer til dette coachingforløb. Så har du alle dine noter samlet ét sted. 

Afbud

Afbud accepteres senest 48 timer inden en session (weekender og helligdage medregnes ikke i de 48 timer). Et afbud skal ske telefonisk til mig på (2993 3347). Der kan ikke sendes afbud via sms. 

Hvis du udebliver uden afbud tæller sessionen som én af sessionerne i forløbet. 

Hvis du gentagende gange udebliver eller kommer for sent, forbeholder jeg mig ret til at afbryde coachingforløbet. Jeg giver altid mindst én klar skriftlig eller mundtlig varsling, inden jeg afbryder et forløb. 

Hjemmearbejde

I hver session får du enten øvelser, teknikker eller værktøjer, du skal lave/afprøve til næste gang. Dette er også det, jeg omtaler som hjemmearbejde, og det er en essentiel del af forløbet.

 
Hvis du gentagende gange ikke udfører dit hjemmearbejde, betragter jeg det som manglende motivation og commitment fra din side, og jeg forbeholder mig ret til at afbryde coachingforløbet. Jeg giver altid mindst én klar skriftlig eller mundtlig varsling, inden jeg afbryder et forløb. 

Rettigheder

Virksomheden Anne Stald har alle rettigheder til alt materiale, trykt og digitalt, som stilles til rådighed i forbindelse med ydelser solgt af virksomheden. Ved køb af virksomheden Anne Stalds ydelser opnår du brugsret til skriftligt materiale og digitalt materiale. Brugsretten er personlig. Alt materiale må kun anvendes til eget brug og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand. 

Materiale må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil de er købt, herunder ikke kommercielt – med mindre dette er aftalt på forhånd.

Fortrolighed

Jeg har tavshedspligt, og alt hvad du fortæller i sessionerne og i dit hjemmearbejde er fortroligt. Alt bliver mellem dig og mig, og det er vigtigt, at du er villig til at være åben og ærlig gennem hele forløbet. 

Se mere om min privatlivspolitik og databeskyttelse på min hjemmeside på dette link www.annestald.dk/databeskyttelse.

Priser og betaling

Alle priser angives i Danske kroner inkl. moms. 

Faktura fremsendes som PDF-fil på mail.   

Der kan efter behov laves aftale om betaling i rater. Første rate faktureres, når der indgås aftale som samarbejde. Betalingsfristen er 8 dage.